Toyota med ekstra skarp sommerpris på Aygo X
Pressemeddelelse 15. juli 2025
Danskerne skal kunne nyde godt af sommeren i mere end én forstand. Derfor lancerer Toyota nu et ekstra skarpt sommertilbud på mærkets mest kompakte bilmodel, crossoveren Aygo X, hvor X'et skal udtales som "cross".
I sommerperioden frem til udgangen af august - eller så længe lager haves - kan Aygo X således fås fra 149.990 kr., hvilket er en besparelse på 9.000 kr. i forhold til normalprisen. Dermed placerer den kompakte bybil sig som den økonomisk mest tilgængelige fabriksnye bilmodel i Danmark.
"Rigtig mange danskere vælger en elbil, når de køber ny bil, og vi introducerer seks nye fuldt elektriske Toyota-modeller i Danmark inden udgangen af næste år. Men der er stadig nogle, der ikke kan få løst deres mobilitetsbehov med en elbil eller måske ikke har råd til en. Her er det vores opgave at sikre et attraktivt alternativ, så ingen bliver efterladt tilbage uden mulighed for at få løst deres behov for transport," siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.
Månedlig ydelse på 1.569 kr.
Med Toyotas sommerkampagne på Aygo X får endnu flere danskere potentielt mulighed for at blive godt kørende i en fabriksny bil. Vælger man at få bilen finansieret gennem Toyotas eget prisvindende finansieringsselskab, Toyota Finans, kan man sidde for 1.569 kr. pr. måned i 96 måneder med blot 20 procent i udbetaling. Ønsker man at slippe for udbetaling, bliver den månedlige ydelse i stedet 2.149 kr.
Det er også snart ved at være sidste chance, hvis man vil sikre sig en Aygo X med ren benzinmotor. I det nye år lancerer Toyota nemlig for første gang en hybridudgave med flere hestekræfter. Indtil da frister Aygo X altså med udstyrsudgaven Active med manuelt gear og en lang liste af lækkert udstyr.
Active-udgaven byder bl.a. på 17" alufælge, fuldautomatisk klimaanlæg, LED-forlygter, 9" multimedie touchskærm, bakkamera, adaptiv fartpilot, sædevarme, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, højdejusterbart førersæde, læderrat, regnsensor, tonede ruder, seneste generation af Toyotas avancerede sikkerhedspakke, Toyota Safety Sense, med bl.a. nødbremseassistent med fodgænger- og cyklistgenkendelse, vognbaneassistent, fjernlysassistent og meget, meget mere.
Modtag nyheder fra Toyota
De seneste nyheder fra Toyota
Elbilen Toyota bZ4X mest populære i juli
Danmarks mest populære bilmodel i juli er elbilen Toyota bZ4X. Dermed fortsætter den fuldt elektriske model sin popularitet hos danskerne. Der blev ifølge bilstatistik.dk således nyregistreret 613 bZ4X personbiler i årets syvende måned, hvilket var 29 flere end nærmeste forfølger. Samlet er der nyregistreret 14.562 personbiler i Danmark i juli svarende til en stigning på 5 procent sammenlignet med samme måned året før. Hele 97 procent af personbilerne til private er fuldt elektriske.Toyota tester fossilfri benzin i almindelige biler
Toyota, BMW, Bosch og Repsol går sammen om at dokumentere, hvordan eksisterende benzinbiler kan reducere CO₂-udledningen ved brug af 100 procent biobrændstoffer uden at skulle skifte til nye motorer, nye biler og uden at skulle bygge nye tankstationer.Helt ny elektrisk Toyota Hilux får dansk pris
Når en af bilverdenens mest hårdføre, pålidelige og legendariske modeller, Toyota Hilux, til sommer kommer i en helt ny og niende generation, vil det for første gang være muligt at vælge den i både en fuldt elektrisk udgave og i en dieseludgave med mildhybrid-teknologi.Toyota klar med nye AI-teknologier i intelligent by
Toyota har taget endnu et vigtigt skridt i udviklingen af fremtidens mobilitet og samfundsløsninger og præsenterer nu nye avancerede AI-teknologier. Det sker i den japanske intelligente by, Toyota Woven City, der er designet af den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels. Samtidig åbner Toyota et nyt innovationscenter, der skal gøre det muligt at udvikle og afprøve nye løsninger hurtigere under virkelige forhold og med fokus på sikkerhed, tryghed og hverdagsliv.TOYOTA RACING sejrer på Imola i Italien
Toyotas motorsportsteam vinder sæsonens første race i World Endurance Championship (WEC) - også kendt som Le Mans-serien. Det skete søndag i 6-timers løbet på den ikoniske Imola-racerbane i Italien. Dermed kan TOYOTA RACING notere sig for sin 50. sejr i teamets løb nummer 100 med hybridracerbil i WEC.Toyota opruster med ny europæisk softwarehub
Toyota åbner i Europa et nyt center til udvikling af software og styrker dermed markant sine europæiske kompetencer inden for softwareudvikling, cloud‑infrastruktur og datasikkerhed. Omkring 200 specialister skal udvikle digitale løsninger til Toyota- og Lexus‑biler i hele Europa.Toyota udvider tilbud om 3 års opladning
Toyota lancerede i februar tre års opladning og standardinstallation af ladeboks uden beregning, hvis man inden udgangen af marts vælger at købe en fabriksny elbil fra Toyota i form af Urban Cruiser, C-HR+, bZ4X eller bZ4X Touring. Nu udvider Toyota tilbuddet, så de, der ikke har mulighed for en ladeboks hjemme eller ikke ønsker at skifte husholdningens elselskab, også får glæde af tilbuddet til en samlet værdi af over 25.000 kr. Samtidig forlænger Toyota den populære kampagne til udgangen af april.Elbilen Toyota C-HR+ klar til at indtage Danmark
Den helt nye og skarpt designede elbil, Toyota C-HR+, er klar til at indtage Danmark. Det sker fra 7. januar, hvor to eksemplarer af den fuldt elektriske bil lander på dansk jord og herefter tager på en storstilet Danmarksturné rundt i hele landet den efterfølgende uge.Toyota inviterer til premieredage på nye elbiler
Når røgen har lagt sig fra nytårsraketterne i starten af januar, inviterer Toyota til premieredage på to nye elbiler. Det sker fra 2. januar, hvor den nye og markant forbedrede udgave af bZ4X til priser fra 299.990 kr. vil kunne ses og prøvekøres, og fra 9. januar, hvor den helt nye, kompakte Urban Cruiser til priser fra 234.990 kr. står klar til prøvekørsel hos Toyota-forhandlere over hele landet. Begge elbiler kan til premieredagene finansieres med 0 procent i rente med 20 procent i udbetaling.Tre nominerede til umulig sportspris
Det bliver enten herrelandsholdet i ishockey, paradressurrytter Katrine Bjelke Kristensen eller sejler Jonas Warrer, der løber med Toyotas Intet er umuligt-prisen, når den uddeles ved den årlige sportsgalla, Sport 2025, som sendes direkte på DR1 fra Boxen i Herning 3. januar.Toyota i spidsen for forstudie af mikromobilitet
Toyotas engelske fabrik, Toyota Manufacturing UK (TMUK), står i spidsen for et nyt europæisk konsortium, der har modtaget støtte fra den britiske regerings DRIVE35 program til at gennemføre et studie af muligheden for produktion af en fuldt elektrisk mikrobil.Toyota vil bygge ny elbil i Europa
Toyota vil bygge en ny elbil i Europa og udvider derfor sin bilfabrik i Kolin i Tjekkiet. Det blev offentliggjort onsdag morgen, da den tjekkiske premierminister, ministeren for industri og handel i Tjekkiet samt den administrerende direktør for Toyota i Europa mødtes ved en ceremoni hos den tjekkiske regering.