Toyota bygger ny fabrik dedikeret til genbrug og genanvendelse
Pressemeddelelse 4. juni 2025
En gammel Corolla får nyt liv som reservedele, mens et slidt batteri genfødes som råmateriale i en fuldt elektrisk C-HR+. Sådan lyder et fremtidigt scenarie hos Toyota, der med udgangspunkt i en cirkulær tankegang vil bidrage til en mere bæredygtig bilindustri, hvor jordens ressourcer udnyttes bedre, og mindre går til spilde.
Når en bil efter mange år har kørt sine sidste kilometer og skal skrottes, skal endnu flere af de mange forskellige materialer nemlig have nyt liv i andre nye biler, lyder målsætningen fra verdens største mobilitetskoncern.
"Verden er under forandring, forbruget stiger, vi bliver flere mennesker, og klimaet er under voldsomt pres. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi gør tingene anderledes og tænker alle processer igennem for at reducere klimabelastningen mest muligt, når vi producerer nye biler. Det skal et øget fokus på cirkulær økonomi bidrage til," siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.
CO2-neutral i Europa i 2040
Toyotas helt store målsætning er, at koncernen senest i 2050 er CO2-neutral over hele verden i hele værdikæden. Men allerede ti år tidligere i 2040 er målet for Toyota at være CO2-neutral i Europa. Det sker ikke kun ved at sende biler ud på vejene med teknologier, der ikke udleder CO2. Hele bilens livscyklus skal være CO2-neutral inkl. fabrikkerne, hvor bilerne bliver produceret.
Som led i målsætningen om at blive CO2-neutral har Toyota igangsat første fase af byggeriet af en helt ny cirkulær fabrik i Burnaston i England. Her vil omkring 10.000 biler, der har nået enden af deres levetid, årligt blive omdannet til alt fra reservedele til råmaterialer.
"Vi forventer som udgangspunkt at genanvende omkring 10.000 køretøjer om året på vores nye cirkulære fabrik i England, hvilket vil give nyt liv til 120.000 dele, genvinde 300 tons plast og 8.200 tons stål," forklarer Anders Tystrup.
Lettere at skille biler ad
Toyotas forskellige udviklingsafdelinger rundt omkring i verden - herunder også i Europa - designer i dag bilerne på en måde, så det i fremtiden bliver endnu lettere at skille dem ad ved skrotning og genbruge og genanvende materialer. Efter en grundig valideringsproces vil de genanvendte reservedele blive introduceret på ny gennem forhandlere og distributører. De øvrige råmaterialer som fx kobber, aluminium, stål og plast vil blive genbrugt i produktionen af nye køretøjer.
"Vi kan allerede i dag genanvende op til 97 procent af vores biler. Og i takt med at kravene til brug af genanvendte materialer i produktionen af nye biler stiger, stiger værdien af ressourcerne også," påpeger Anders Tystrup hos Toyota Danmark.
I 2031 vil der i EU være krav om, at 25 procent af plastikken i biler skal kunne genanvendes, og at over seks procent af hele den fabriksnye bil skal være produceret med genanvendeligt plastik.
"Det lyder måske ikke af meget, men hvis vi overfører det til samme antal biler, vi hos Toyota producerer i år, så er det nok til at dække hele det indhegnede areal ved Københavns Lufthavn fuldstændig med plastikflager, som var det sne. Så det er rigtig meget genanvendeligt plastik bare for Toyota," bemærker Anders Tystrup.
Første cirkulære skridt
For Toyota er genbrugs- og genanvendelsesfabrikken i Burnaston derfor kun det første skridt mod en mere cirkulær forretning.
"Vi planlægger at udrulle lignende tiltag som vores cirkulære fabrikskoncept over hele Europa. Og vi stopper ikke ved vores egne fabrikker. Vi ønsker at samarbejde med andre virksomheder, der deler vores passion for cirkularitet og engagement i bæredygtighed," siger Anders Tystrup.
Den cirkulære fabrik i England bliver den første af sin slags hos Toyota og markerer begyndelsen på et stort europæisk tiltag, hvor skrottede biler ikke længere er slutningen, men starten på noget nyt.
Modtag nyheder fra Toyota
De seneste nyheder fra Toyota
Elbilen Toyota bZ4X mest populære i juli
Danmarks mest populære bilmodel i juli er elbilen Toyota bZ4X. Dermed fortsætter den fuldt elektriske model sin popularitet hos danskerne. Der blev ifølge bilstatistik.dk således nyregistreret 613 bZ4X personbiler i årets syvende måned, hvilket var 29 flere end nærmeste forfølger. Samlet er der nyregistreret 14.562 personbiler i Danmark i juli svarende til en stigning på 5 procent sammenlignet med samme måned året før. Hele 97 procent af personbilerne til private er fuldt elektriske.Toyota tester fossilfri benzin i almindelige biler
Toyota, BMW, Bosch og Repsol går sammen om at dokumentere, hvordan eksisterende benzinbiler kan reducere CO₂-udledningen ved brug af 100 procent biobrændstoffer uden at skulle skifte til nye motorer, nye biler og uden at skulle bygge nye tankstationer.Helt ny elektrisk Toyota Hilux får dansk pris
Når en af bilverdenens mest hårdføre, pålidelige og legendariske modeller, Toyota Hilux, til sommer kommer i en helt ny og niende generation, vil det for første gang være muligt at vælge den i både en fuldt elektrisk udgave og i en dieseludgave med mildhybrid-teknologi.Toyota klar med nye AI-teknologier i intelligent by
Toyota har taget endnu et vigtigt skridt i udviklingen af fremtidens mobilitet og samfundsløsninger og præsenterer nu nye avancerede AI-teknologier. Det sker i den japanske intelligente by, Toyota Woven City, der er designet af den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels. Samtidig åbner Toyota et nyt innovationscenter, der skal gøre det muligt at udvikle og afprøve nye løsninger hurtigere under virkelige forhold og med fokus på sikkerhed, tryghed og hverdagsliv.TOYOTA RACING sejrer på Imola i Italien
Toyotas motorsportsteam vinder sæsonens første race i World Endurance Championship (WEC) - også kendt som Le Mans-serien. Det skete søndag i 6-timers løbet på den ikoniske Imola-racerbane i Italien. Dermed kan TOYOTA RACING notere sig for sin 50. sejr i teamets løb nummer 100 med hybridracerbil i WEC.Toyota opruster med ny europæisk softwarehub
Toyota åbner i Europa et nyt center til udvikling af software og styrker dermed markant sine europæiske kompetencer inden for softwareudvikling, cloud‑infrastruktur og datasikkerhed. Omkring 200 specialister skal udvikle digitale løsninger til Toyota- og Lexus‑biler i hele Europa.Toyota udvider tilbud om 3 års opladning
Toyota lancerede i februar tre års opladning og standardinstallation af ladeboks uden beregning, hvis man inden udgangen af marts vælger at købe en fabriksny elbil fra Toyota i form af Urban Cruiser, C-HR+, bZ4X eller bZ4X Touring. Nu udvider Toyota tilbuddet, så de, der ikke har mulighed for en ladeboks hjemme eller ikke ønsker at skifte husholdningens elselskab, også får glæde af tilbuddet til en samlet værdi af over 25.000 kr. Samtidig forlænger Toyota den populære kampagne til udgangen af april.Elbilen Toyota C-HR+ klar til at indtage Danmark
Den helt nye og skarpt designede elbil, Toyota C-HR+, er klar til at indtage Danmark. Det sker fra 7. januar, hvor to eksemplarer af den fuldt elektriske bil lander på dansk jord og herefter tager på en storstilet Danmarksturné rundt i hele landet den efterfølgende uge.Toyota inviterer til premieredage på nye elbiler
Når røgen har lagt sig fra nytårsraketterne i starten af januar, inviterer Toyota til premieredage på to nye elbiler. Det sker fra 2. januar, hvor den nye og markant forbedrede udgave af bZ4X til priser fra 299.990 kr. vil kunne ses og prøvekøres, og fra 9. januar, hvor den helt nye, kompakte Urban Cruiser til priser fra 234.990 kr. står klar til prøvekørsel hos Toyota-forhandlere over hele landet. Begge elbiler kan til premieredagene finansieres med 0 procent i rente med 20 procent i udbetaling.Tre nominerede til umulig sportspris
Det bliver enten herrelandsholdet i ishockey, paradressurrytter Katrine Bjelke Kristensen eller sejler Jonas Warrer, der løber med Toyotas Intet er umuligt-prisen, når den uddeles ved den årlige sportsgalla, Sport 2025, som sendes direkte på DR1 fra Boxen i Herning 3. januar.Toyota i spidsen for forstudie af mikromobilitet
Toyotas engelske fabrik, Toyota Manufacturing UK (TMUK), står i spidsen for et nyt europæisk konsortium, der har modtaget støtte fra den britiske regerings DRIVE35 program til at gennemføre et studie af muligheden for produktion af en fuldt elektrisk mikrobil.Toyota vil bygge ny elbil i Europa
Toyota vil bygge en ny elbil i Europa og udvider derfor sin bilfabrik i Kolin i Tjekkiet. Det blev offentliggjort onsdag morgen, da den tjekkiske premierminister, ministeren for industri og handel i Tjekkiet samt den administrerende direktør for Toyota i Europa mødtes ved en ceremoni hos den tjekkiske regering.