Spring til hovedindhold (Press Enter)

Toyota er toppartner for Emma, Daniel og Peter – og 12.000 andre paraatleter

Ingen mennesker skal begrænses i deres mobilitet. Sådan lyder ambitionen fra Toyota, der er toppartner for Parasport Danmark. Partnerskabet har rødder i en fælles ambition om at bidrage til en verden, hvor mobilitet hjælper mennesker med at lykkes i jagten på store mål og drømme. Toyota vil frem mod de Paralympiske Lege i Los Angeles 2028 bl.a. støtte de danske paraatleter.
  • Toyota ser partnerskabet med Parasport Danmark som en vigtig del af virksomhedens fokus på at sikre, at ingen mennesker i fremtiden skal være begrænset i deres mobilitet. Et fokus, der bl.a. også betyder udvikling af bæredygtige mobilitetsprodukter og serviceydelser, der gør det muligt for enhver at bevæge sig frit omkring.
    "Toyota er som mobilitetsvirksomhed dedikeret til at hjælpe mennesker til at bevæge sig gennem livet, overvinde forhindringer og opnå deres mål og drømme. I jagten på ambitiøse mål og drømme er det vigtigt at have nogle at se op til og til at inspirere én til at tro på, at intet er umuligt. Paraatleterne er alle store inspirationskilder, og derfor er vi både glade, stolte og ydmyge over at være med til at støtte de danske paraatleters rejse mod "umulige" mål og deres deltagelse ved de Paralympiske Lege i Los Angeles 2028," siger adm. direktør Pernille Kim Johansen hos Toyota Danmark.
  • Spot på rollemodeller

    Toyota vil med samarbejdet sætte spot på de mange rollemodeller, der viser, at selv de sværeste kampe kan overvindes gennem hårdt arbejde, opbakning og en ukuelig tro på at lykkes. Den viljestyrke og evne til at overvinde modgang, som de danske paraatleter repræsenterer, rækker langt ud over sportens arenaer.

  • Et stærkt Team Toyota

    Team Toyota samler tre af dansk parasports største profiler: Emma Lund, Peter Rosenmeier og Daniel Wagner. Frem mod De Paralympiske Lege i Los Angeles 2028 skal de være med til at skabe større synlighed om parasport og inspirere flere danskere med fortællinger om ambitioner, vedholdenhed og løbende udvikling.

    Emma, Peter og Daniel er stærke rollemodeller. De viser, hvad der kan lade sig gøre gennem hårdt arbejde, ambitioner og vedholdenhed. Samtidig er de med til at skabe opmærksomhed om parasporten og inspirere flere mennesker med handicap til at dyrke idræt og forfølge deres drømme.

  • Peter Rosenmeier

    Den seksdobbelte paralympiske medaljevinder i bordtennis, Peter Rosenmeier har været en del af Team Toyota helt fra starten.

    Peter har deltaget ved PL 6 gange og har taget medaljer hver gang. Vandt guld i 2008 og 2016.

  • Daniel Wagner

    Længdespringer og 100-meter-løber, Daniel Wagner har som Peter været en del af Team Toyota fra begyndelsen.

    Som Peter, leverer Daniel på et ekstremt højt niveau og har taget 6 medaljer ved PL. Senest 2024 i Paris hvor det blev til sølv i 100 meter og længdespring.

  • Emma Lund

    Det nye ansigt på Team Toyota, Emma Lund, har de seneste år etableret sig blandt verdens bedste paracykelryttere bl.a. med guldmedalje ved de Paralympiske Lege i Paris 2024.

    For nylig vandt hun derudover sølv ved VM i enkeltstart i USA.