Toyota lancerer 0 procent rente på ny bZ4X
0 rente kampagnen gælder fra 28/8-2025 til 31/10-2025. Bilen skal indregistreres senest 31. januar 2026. Kampagnen kan ikke kombineres med andre tilbud.
Pressemeddelelse 27. august 2025
Da Toyota før sommerferien åbnede for salget af den nye og markant forbedrede udgave af elbilen, Toyota bZ4X, skete det til priser fra 299.990 kr. Samtidig lancerede Toyota et særligt introduktionstilbud, hvor man får metallak med uden meromkostning til en værdi af op til 10.990 kr. Siden da er bestillingerne strømmet ind.
Nu smider Toyota så endnu et attraktivt tilbud i puljen i introduktionsperioden og tilbyder finansiering af den nye bZ4X med 0 procent i variabel rente. Det eneste krav er, at man lægger 20 procent i udbetaling. Dermed vil man altså kunne få finansieret sin nye bZ4X elbil med markedets mest attraktive rente.
Vælger man udstyrsudgaven Active med et batteri på 57,7 kWh og en WLTP-rækkevidde på op til 443 km og lægger 20 procent i udbetaling, vil man sidde for blot 2.592 kr. pr. måned med en løbetid på 96 måneder. Normalt ligger den variable rente på 3,99 procent, hvilket ellers ville give en månedlig ydelse på 3.031 kr. Med renten på 0 procent sparer man over 42.000 kr. i hele lånets løbetid sammenlignet med normalrenten.
"Der følger automatisk mange fordele med, når man vælger en elbil hos Toyota - herunder bl.a. op til 10 år eller 1.000.000 km garanti på batterikapaciteten. Med en rente på 0 procent i introduktionsperioden ønsker vi at give flere danskere et endnu større økonomisk incitament til at vælge den nye bZ4X," siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark.
Tilbagekøbsgaranti efter fem år
Toyota fastholder samtidig med den attraktive rente på 0 procent sit koncept om tilbagekøbsgaranti efter fem år på mindst indfrielsesbeløbet på billånet. Det betyder, at man efter fem år altså altid ville kunne sælge sin elbil til Toyota for minimum det, man skylder i sit billån på det givne tidspunkt.
Samtidig dækker Toyota alle eventuelle punkteringer, dækskader og dertilhørende bugseringsomkostninger, når man vælger at få finansieret sin personbil gennem Toyotas eget finansieringsselskab, Toyota Finans.
Det nye finansieringstilbud med 0 procent i rente gælder for alle udgaver af den nye bZ4X. Dermed vil man altså også kunne få finansieret udgaven med det store batteri på 73,1 kWh og en WLTP-rækkevidde på op til 569 km.
Ny bZ4X på Danmarksturné
Toyota forventer at introducere den nye og betydeligt teknisk forbedrede udgave af bZ4X i Danmark i løbet af efteråret. Men allerede her fra slutningen af august vil danskerne for første gang kunne opleve den nyeste udgave af en af Danmarks mest populære elbiler i år.
Det sker, når et eksemplar af den nye bZ4X lander på dansk jord, og fra 28. august tager på turné rundt i hele landet. På den måde vil danskerne få mulighed for at opleve den opdaterede bZ4X inden selve Danmarkspremieren senere på året.
Den storstilede Danmarksturné foregår hos 15 forskellige Toyota-forhandlere med start i Rødovre ved København. Herefter drager den nye bZ4X til Hillerød, Nykøbing Falster, Køge, Brøndby, Slagelse og Odense, inden modellen også indtager en lang række byer i Jylland som fx Kolding, Vejle, Varde, Esbjerg, Viborg, Randers, Brønderslev og afslutningsvis i Egå i Aarhus.
Vil man gøre brug af finansiering af den nye bZ4X med 0 procent i rente, skal det ske i introduktionsperioden, der løber frem til 31. oktober 2025.
Modtag nyheder fra Toyota
De seneste nyheder fra Toyota
Toyota tester fossilfri benzin i almindelige biler
Toyota, BMW, Bosch og Repsol går sammen om at dokumentere, hvordan eksisterende benzinbiler kan reducere CO₂-udledningen ved brug af 100 procent biobrændstoffer uden at skulle skifte til nye motorer, nye biler og uden at skulle bygge nye tankstationer.Toyota klar med nye AI-teknologier i intelligent by
Toyota har taget endnu et vigtigt skridt i udviklingen af fremtidens mobilitet og samfundsløsninger og præsenterer nu nye avancerede AI-teknologier. Det sker i den japanske intelligente by, Toyota Woven City, der er designet af den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels. Samtidig åbner Toyota et nyt innovationscenter, der skal gøre det muligt at udvikle og afprøve nye løsninger hurtigere under virkelige forhold og med fokus på sikkerhed, tryghed og hverdagsliv.TOYOTA RACING sejrer på Imola i Italien
Toyotas motorsportsteam vinder sæsonens første race i World Endurance Championship (WEC) - også kendt som Le Mans-serien. Det skete søndag i 6-timers løbet på den ikoniske Imola-racerbane i Italien. Dermed kan TOYOTA RACING notere sig for sin 50. sejr i teamets løb nummer 100 med hybridracerbil i WEC.Toyota opruster med ny europæisk softwarehub
Toyota åbner i Europa et nyt center til udvikling af software og styrker dermed markant sine europæiske kompetencer inden for softwareudvikling, cloud‑infrastruktur og datasikkerhed. Omkring 200 specialister skal udvikle digitale løsninger til Toyota- og Lexus‑biler i hele Europa.Tre nominerede til umulig sportspris
Det bliver enten herrelandsholdet i ishockey, paradressurrytter Katrine Bjelke Kristensen eller sejler Jonas Warrer, der løber med Toyotas Intet er umuligt-prisen, når den uddeles ved den årlige sportsgalla, Sport 2025, som sendes direkte på DR1 fra Boxen i Herning 3. januar.Toyota i spidsen for forstudie af mikromobilitet
Toyotas engelske fabrik, Toyota Manufacturing UK (TMUK), står i spidsen for et nyt europæisk konsortium, der har modtaget støtte fra den britiske regerings DRIVE35 program til at gennemføre et studie af muligheden for produktion af en fuldt elektrisk mikrobil.Toyota vil bygge ny elbil i Europa
Toyota vil bygge en ny elbil i Europa og udvider derfor sin bilfabrik i Kolin i Tjekkiet. Det blev offentliggjort onsdag morgen, da den tjekkiske premierminister, ministeren for industri og handel i Tjekkiet samt den administrerende direktør for Toyota i Europa mødtes ved en ceremoni hos den tjekkiske regering.