Fra 1. januar 2020 kommer 95 oktan benzin på de danske tankstationer til at overholde E10-standarden imod tidligere E5. Ikke alle biler kan tåle at køre med E10 da den højere procentandel af bioætanol kan skade bilens benzinanlæg.
Med undtagelse af Avensis med 2,0 og 2,4 motor produceret fra juli 2000 til september 2007 er alle Toyota modeller, der er produceret efter januar 1998 forberedt til E10-standarden.
Hvis bilen ikke tåler E10 brændstof kan man alternativt tanke benzin med højere oktantal da 98 oktan og højere fortsætter på E5-standarden.