Toyota PROACE

kåret som Årets Varebil 2017

Toyotas populære varebil PROACE er netop kåret til Årets Varebil i Danmark 2017. Det skete i overværelse af transport-, bygnings-, og boligminister Ole Birk Olesen ved åbningen af den store transportmesse Transport 2017 i Herning.

De danske motorjournalister har netop kåret Toyota PROACE som Årets Varebil i Danmark 2017. Toyotas populære varebil sikrede sig den ærefulde titel i et felt af 16 kandidater, der talte både kassevogne, pick-up’er og ombyggede personbiler.

Men ingen kunne altså hamle op med Toyota PROACE, der sammen med søstermodellerne fra Peugeot og Citroën vandt de danske motorjournalisters gunst.

En af årsagerne til, at PROACE løb med titlen som Årets Varebil i Danmark 2017, er den store fleksibilitet både i form af størrelse, funktionalitet og ikke mindst motorkraft. Udover valget mellem fem forskellige motorer kan Toyota PROACE nemlig fås i tre forskellige længder – heriblandt som noget helt særligt i en kompakt 4,6 meter lang udgave med 2,9 meter i akselafstand.

Det gør den til den korteste bil i den mellemstore varebilsklasse uden dog at give afkald på rummeligheden som følge af en smart opbygning af varerummet. Varerummet i den kompakte udgave måler 2,1 meter i længden og 1,6 meter i bredden og sluger hele 4,6 kubikmeter.

Toyota PROACE gør det rigtig godt og er bl.a. helt unik i den mest kompakte udgave, som er let at manøvrere rundt i byen og stadig kan laste langt over et ton. Samtidig er det muligt at tilkøbe de nyeste sikkerhedssystemer, hvilket klart er en overvejelse værd,” siger motorjournalist Carsten Teiner, der var med i juryen ved kåringen af Årets Varebil og har arbejdet med varebiler i næsten 40 år.

Motorjournalist Jess Ulrik Verge, der også var med i juryen, fremhæver bl.a. den høje oplevede kvalitet i kabinen i Toyota PROACE, den gode kørekomfort og ikke mindst muligheden for at tilkøbe moderne sikkerhedsudstyr.

Netop sikkerhed er som altid højeste prioritet hos Toyota, hvorfor det også er muligt at tilvælge sikkerhedspakken Toyota Safety Sense, der i forvejen er kendt fra de fleste af Toyotas personbiler, og som bl.a. indeholder automatisk nødbremse, vejbaneassistent, vejskilteassistent og træthedsregistrering. Toyota PROACE scorede da også maksimale fem stjerner i Euro NCAP’s skrappe sikkerhedstest.

Effektive motorer og attraktive priser

Steen Bachmann, bilredaktør på Børsen og journalist på Bil Magasinet, havde Toyota PROACE som sin favorit og begrunder sit valg på følgende vis:

Det kan egentlig siges ganske enkelt. Effektive og sparsommelige motorer, og kort, mellem eller lang akselafstand til attraktive priser. Toyota har for eksempel leasing af PROACE inklusive forsikring fra 1.995 kr. om måneden plus moms,” lyder det fra Steen Bachmann.

Med titlen som Årets Varebil i Danmark 2017 slår Toyota PROACE sig for alvor fast som en særdeles kompetent arvtager efter den legendariske Toyota Hiace, der i en årrække blev den mest solgte varebil i Danmark.

PROACE har således også fået en forrygende start på 2017 med mere end en fordobling af salget i årets første tre måneder sammenlignet med året før og placerer sig også salgsmæssigt blandt de mest populære varebiler i Danmark.

Torsdag den 23. marts 2017

/

Kampagner på PROACE

Nyheder fra Toyota

Toyota lancerer ”Køb bil fra sofaen” koncept Toyota lancerer ”Køb bil fra sofaen” koncept Toyota Markedsdage bliver nu til Toyota Online Markedsdage, hvor det er muligt at booke onlinemøder med en bilrådgiver, få videopræsentation af en Toyota-model, privatlease bil online samt bestille en prøvekørsel fra eget hjem. Toyotas nye guldfugl hedder Yaris Cross Toyotas nye guldfugl hedder Yaris Cross En helt ny bilmodel har for første gang netop set dagens lys. Toyota løftersløret for sin nye, kompakte SUV, der får navnet Yaris Cross. Modellen kommer til Danmark 2021. Toyota sætter pris på ny RAV4 Plug-in Hybrid Toyota sætter pris på ny RAV4 Plug-in Hybrid Toyota har netop åbnet for salget af den populære SUV, Toyota RAV4, i en helt ny plug-in hybridudgave med en rækkevidde på ren el på over 65 km. Gratis biler og taxier til sundhedsberedskabet Gratis biler og taxier til sundhedsberedskabet Der trækkes for tiden ekstra store veksler på hospitalernes sundhedsberedskab i Danmark. I respekt for og i anerkendelse af deres hårde og livsvigtige arbejdsindsats, tilbyder Toyota nu hospitalerne i Danmark gratis hybridbiler, varebiler samt taxier under coronakrisen til og fra hospitalet gennem taxiselskabet DRIVR.
Dine cookie-indstillinger

Toyota bruger cookies bl.a. for at kunne tilbyde dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies her, hvor du også kan ændre dine indstillinger og fravælge visse typer af cookies.