1. Om Toyota
  2. Mere om Toyota
  3. Historiske Toyota-modeller
  4. Toyota Picnic Verso

Historien om Toyota Verso

Toyota Verso sælges ikke længere fra ny i Danmark. Men er du på udkig efter en rummelig, lækker og højtudstyret bil, kan vi tilbyde dig andre modeller, som du finder her på siden. Du kan også læse historien om, hvordan Verso-familien startede med en Picnic, eller finde brugte Toyota Verso til salg via vores autoriserede forhandlere
  • En stationcar ud over det sædvanlige

  • Corolla Touring Sports - Med plads til hele familien

    Uanset om det er barnevognen eller sportsudstyret der fylder mest i dit liv, er den nye Corolla Touring Sports designet til at give dig alt det, en stationcar skal kunne – og meget mere. Den er ekstra rummelig, ualmindelig behagelig og sikker som aldrig før. 

Interesseret i en brugt Toyota hybridbil?

Hos Toyota er mulighederne endeløse. Se vores store udvalg af tilsvarende brugte hybridbiler, der passer til dit behov. 
Se brugte Toyota hybridbiler »

Verso-familien startede med en Picnic 


Toyota var i pioner i udviklingen af den populære MPV-klasse. MPV står for ”Multi Purpose Vehicle” – altså et køretøj til mange formål. Og Toyota havde den perfekte opskrift til denne biltype: Man tager en stationcar (Toyota Carina E stationcar). Gør den højere. Sætter seks sæder i. Sørger for, at den er økonomisk tilgængelig for en almindelig familie – og så var Picnic skabt.

I BIL-REVYEN 97 kunne man læse følgende: ”Med den nye Picnic vil Toyota endnu en gang definere og udfylde en markedsniche. En klasse af prismæssigt af overkommelige mini-MPV’er”.

  • 17 sædekombinationer og et hav af muligheder

    Toyota Picnic var den perfekte bil til aktive familier med et stort pladsbehov. De bageste sæder kunne tages ud med et snuptag. De to midterste sæder kunne lægges ned, når der var brug for endnu mere bagageplads. Og forsæderne kunne lægges i forlængelse af de midterste sæder, så der dannedes to senge, hvor man kunne ligge fuldt udstrakt.

    Fralægningsrum og -muligheder manglede Toyota Picnic heller ikke. Der var en skuffe under forreste passagersæde, store lommer i forsædernes ryglæn og fralægningsrum ved alle pladser. De midterste sæder kunne lægges ned og fungere som små borde med indbyggede kopholdere. Toyota Picnic levede virkelig op til ideen om en multifunktionel familiebil.

  • Kandidat til Årets Bil i 1997

    Toyota Picnic blev modtaget med flotte anmeldelser, hvor bilens kvaliteter som familiebil blev fremhævet. I Ekstrabladets test af Toyota Picnic skrev motorjournalist Karsten Gøttler: ”Picnic har masser af nyttige smårum til opbevaring af diverse husgeråd til dagen og vejen. Selv de bageste pladser har egne handskerum. I det hele taget er bilen så spækket med fremragende detaljer, at den må gå rent ind hos de danske børnefamilier, der traditionelt køber stationcars i den evige jagt på plads til børn og bagage” (Ekstrabladet 4/12 1996).

  • Den imponerende fleksibilitet var netop en af de faktorer, som juryen lagde vægt på, da Picnic nomineredes til titlen som Årets Bil 1997 som en af fem finalister. En anden vigtig faktor var bilens rummelighed, som i Danmark banede vej for en varebilsudgave kaldet Toyota SportsVan.

    Produktionen af Picnic blev indstillet i maj 2001, og modellen blev afløst af Avensis Verso. Toyota havde dog allerede holdt dåb over efternavnet Verso. Det skete da Yaris Verso fik premiere på den internationale automobiludstilling i Frankfurt i september 1999.

  • Yaris Verso – en lille gigant

    Som navnet klart antyder, var Yaris Verso baseret på Yaris, der blev lanceret nogle måneder før. Fra fronten til fordørene var de to modeller ens. Men fra fordørene og bagud var Yaris Verso markant anderledes og betydeligt større. Yaris-platformen var gjort bredere og længere, så også akselafstanden var vokset. Set udefra var Yaris Verso relativ kompakt, men det var som om den voksede, når man satte sig ind i den takket være den imponerende pladsudnyttelse.

  • Som det hører sig til i en MPV var kabinen ikke blot rummelig, men også fleksibel. Bagsædet bestod af tre individuelle sæder – to brede i siderne og et smallere i midten. De yderste sæder kunne hver for sig foldes sammen og skubbes ned under forsæderne. Det midterste sæde kunne tages helt ud, så Yaris Verso forvandlede sig til en lille flyttebil. Bagagerumspladsen kunne således vokse fra 390 liter til hele 2.160 liter.

    Den kompakte MPV fik en stor og dedikeret fanskare. Ikke kun blandt børnefamilier, men også seniorer, der satte pris på den lette ind- og udstigning i den høje bil. Toyota Yaris Verso blev produceret i seks år uden de store forandringer, indtil produktionen blev indstillet i oktober 2005.

  • Avensis Verso

    Verso-navnet blev som sagt koblet på endnu en model, da Toyota Picnic i august 2001 blev afløst af Avensis Verso. Toyota havde dermed indledt en model- og navnestrategi, der gik ud på, at MPV-modeller baseret på eksisterende modeller fik efternavnet Verso.

    Den store MPV var udviklet og designet i Toyotas europæiske designcenter ED2. Motorprogram og køreegenskaber var derfor tilpasset europæiske kunder, som foretrækker en dynamisk køreoplevelse. Avensis Verso var cirka 5 cm lavere end konkurrenterne, og det lave tyngdepunkt kombineret med en avanceret undervogn gav bilen et godt vejgreb og friske køreegenskaber.

  • I Danmark fik Avensis Verso stor succes som varebil under navnet SportsVan. Bagsæderne blev erstattet af et stort varerum, men bilens høje udstyrsniveau og behagelige kørekomfort var uforandret. Det var en opskrift, der gik rent ind hos tusindvis af håndværkere, og mange af dem oplevede en varebil, der kørte bedre end deres private personbil. Toyota SportsVan løftede sig pænt over den almindelige standard for varebiler, hvilket også gjorde den populær hos vagtselskaber, IT-virksomheder, butiksdrivende o.lign.

    I 2005 blev produktionen af den venstrestyrede udgave af Avensis Verso indstillet, hvorefter den i Europa kun blev solgt i lande med venstrekørsel som fx England.

  • Corolla Verso udvider MPV-familien

    I september 2001 præsenterede Toyota på Frankfurt Motorshow en MPV, der i størrelse placerede sig mellem den kompakte Yaris Verso og den store Avensis Verso. Det kom derfor ikke som den store overraskelse, at navnet var Corolla Verso. BIL-REVYEN 2002 skrev: ”Toyota har fået Verso-feber. Først var der Yaris, siden fulgte Avensis, og nu kommer der også en Corolla Verso.

    Det er den mest spændende Corolla-model med 22 lommer og rum i kabinen med et samlet rumfang på 56 liter”. At Corolla Verso især henvendte sig til unge familier blev understreget af en smart detalje: På bagsædets to yderste pladser var et juniorsæde integreret, som kunne vippes op med et enkelt greb.

  • I Ekstrabladets test af Corolla Verso skrev motorjournalist Peter Aaboe: ” Alle Toyotas Corolla-modeller er familiebiler, Verso er bare mere familiebil end de andre med sin foranderlige indretning og mere generøse plads takket være sin højde. Den er omgængelig i hverdagen med fine detaljer for børnefamilien” (Ekstrabladet 18/3 2002).

    I 2004 kom 2. generation af Corolla Verso, som var 16 cm længere og nu også kunne fås med syv siddepladser. Det geniale Easy Flat-7 sædesystem gav mulighed for 32 forskellige kombinationer – lige fra syvsæders minibus til tosæders varebil med helt fladt gulv.

  • Efter otte år på markedet gik salget af Corolla Verso og Avensis Verso stadig nogenlunde i Europa, men det var alligevel mere økonomisk for Toyota at samle dem i én MPV-model, der blev lanceret i 2009. Denne gang var navnet slet og ret Verso, for i modsætning til forgængerne var den nye model ikke en variant af en allerede eksisterende personbil.

    Eftersom Verso afløste to modeller, var det i for sig logisk, at den placerede sig midt mellem dem rent størrelsesmæssigt. Den kunne fås med enten fem eller syv sæder, og Toyotas stærke fokus på sikkerhed i udviklingsarbejdet banede vej for kåringen som den sikreste MPV i Euro NCAP’s 2010-test. I 2011 blev Verso suppleret af den noget mindre Verso-S, og Toyota gjorde dermed et overraskende comeback i den lille MPV-klasse, som Toyota selv opfandt med Yaris Verso i 1999.

  • I 2011 blev Verso suppleret af den noget mindre Verso-S, og Toyota gjorde dermed et overraskende comeback i den lille MPV-klasse, som Toyota selv opfandt med Yaris Verso i 1999.

    Pointen med Verso-S var, at den både kunne fungere som en lille praktisk bybil og samtidig rumme hele familien og dens bagage til ferieturen. Bagagerummet på 429 liter var større end i de fleste mellemklassebiler, og bilens alsidighed blev styrket af en flytbar bagagerumsbund og sæder, der nemt kunne lægges ned med et enkelt greb.

    I foråret 2013 lancerede Toyota en faceliftet udgave af storebroderen Verso med et skarpere design, bedre brændstoføkonomi og en omfattende teknisk opdatering med udskiftning af over 300 dele.

Toyota Verso sælges ikke længere i Danmark. Men hvis ønsket er en rummelig, fleksibel og veludstyret bil, er der spændende alternativer i Toyotas brede Modelprogram.

De seneste nyheder fra Toyota