Kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen er en erfaren roer i OL-sammenhæng.
Ved Emmas første OL i Rio fik hun sølv med hjem, og i Tokyo kunne hun udvide samlingen med to bronzemedaljer.
Emma har også vundet både EM og VM, så forhåbentlig kan hun gå hele vejen i Paris.
Daniel Wagner er sprinter og længdespringer. Hans medaljesamling er imponerende stor, men Daniel har stadig til gode at tage PL-guld.
Han har allerede vundet medaljer ved de paralympiske lege i 2012, ´16 og ’21 – og vi håber, at 2024 byder på den ultimative succes.
Taekwondo-kæmperen Lisa Kjær er forsvarende olympisk mester fra PL i Tokyo – de første paralympiske lege med taekwondo på programmet.
Lisa er også en pioner inden for sin sport, så der står stor respekt om hende.
Vi håber naturligvis, at hun kan genvinde guldet i Paris.
Svømmeren Emilie Beckmanns barnedrøm var at komme til OL.
Den drøm gik i opfyldelse, da hun deltog i OL i Tokyo i 100 meter butterfly.
Men nu handler det om OL i Paris, og vi hepper på, at Emilie også skal med her.
Bordtennisspilleren Peter Rosenmeier har allerede vundet PL-guld to gange i sin klasse.
Ved Paralympiske Lege i Tokyo blev det til sølv, men til sommer er han er klar til at kæmpe for guld igen, når turen går til Paris.