Ved at vælge Eco-køreindstillingen mindskes forbruget og rækkevidden maksimeres. Det samme er tilfældet, hvis du aktiverer Auto Eco Mode for varmeanlægget.
Du bør også overveje at slukke for din bils airconditionanlæg, når der ikke er brug for det. Vær desuden opmærksom på, at det er mere energieffektivt at holde varmen ved at tænde for sædevarmen og ratvarmen end ved at tænde for varmeanlægget.
Sørg for, at dit dæktryk er korrekt. Et lavt dæktryk vil reducere rækkevidden. Vinterdæk på tør vej medfører et højere energiforbrug, end hvis du kører på sommerdæk. Dit energiforbrug vil være højere, hvis du har unødig last med i bilen. Så husk at tage ting, du ikke har brug for, ud af bilen.
Og sidst men ikke mindst: husk at køre pænt. Når du kører med en jævn og moderat hastighed, hvor det er muligt, og undgår unødige accelerationer og opbremsninger, vil du kunne køre længere på en opladning. Når du skal sætte hastigheden op, bør du gøre det roligt for at opnå et lavere energiforbrug.