De tidlige år

Blot 12 år efter 2. verdenskrigs afslutning var Japan i fuld gang med en imponerende økonomisk vækst. Landets bilindustri var dog stadig i sin vorden, og importen af biler var langt større end hjemmeproduktionen. Kvaliteten var heller ikke på højde med de udenlandske konkurrenters. På denne baggrund var interessen for motorsport i Japan meget begrænset.

Alligevel sendte det japanske konsulat i Australien en anmodning til udenrigsministeriet og foreslog, at en japansk bilproducent skulle deltage i Round Australia Rally. Toyota efterkom opfordringen, og med Kunio Kaminomura bag rattet og Koujiro Kondo som co-driver kørte en helt utestet 1.5 liters Toyota Crown Sedan ud på 19 dages hårde prøvelser.

Selv om bilen var tungt lastet med ekstra brændstof og reservedele og kun havde 48 hk under kølerhjelmen, gennemførte den løbet uden de store problemer og kom i mål som nummer 47. Et hæderligt resultat set i lyset af, at hele 34 biler ud af det startende felt på 86 biler var udgået. Toyota blev ved samme lejlighed den første japanske bilproducent, der gjorde sin entré i motorsportens verden.

I løbet af 1970'erne satsede bilindustrien mindre på racing. Øget fokus på forurening og miljøpolitik satte en ny dagsorden for de store bilproducenter. På den baggrund blev Japans Grand Prix i 1970 aflyst, og det samme gjorde Toyotas udvikling af sportsvogne med store og højt ydende motorer. Dette kom som en stor skuffelse for Toyotas racingfans – ikke mindst fordi vi netop havde præsenteret verdens første racerbil med turbo: Toyota 7 Turbo.

Men det skulle blive endnu værre: I 1973 udbrød der krig i Mellemøsten og den efterfølgende oliekrise fik mange bilproducenter til at træde helt ud af racing. Toyota nøjedes dog med at skifte fokus til standardvognsracing, som vi havde deltaget i siden 1968 med Corona-modellen. Den blev nu suppleret af racerudgaver af Corolla Levin, Starlet samt Celica Turbo, som i 1973 vandt Fuji 1000 km.

International rallysport oplevede en storhedstid i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Det begejstrede tusindvis af fans, når de så deres idoler konkurrere i biler baseret på modeller, som kunne købes hos deres lokale forhandler. Toyota deltog i Gruppe A med en Celica GT-four, der vandt i kørernes verdensmesterskab i 1990 og 1992. Disse triumfer blev fulgt op i 1993 og 1994, hvor vi vandt i både kørernes og konstruktørernes verdensmesterskab.

Langt væk fra rallyverdenens mudder og grus, konkurrerede Toyota også i langdistanceløb på begge sider af Atlanten. I 1989 gjorde Toyota sin entre i World Sport Prototype Championship, og kæmpede hårdt mod især Peugeot 905 på racerbaner kloden rundt. I 1993 opnåede Toyota også en imponerende andenplads i 24-timers løbet i Le Mans.

Fra 1975 var Toyota Team Europe (TTE), under ledelse af Ove Anderson, ansvarlig for vores World Rally Championship-aktiviteter. I 1999 vandt Toyota det tredje WRC-mesterskab for konstruktører, men valgte alligevel i 1998 at skifte fokus til det legendariske Le Mans 24 timers løb.

Den innovative TS020 fik en imponerende debut i Le Mans i 1998, og startede året efter på pole position. Sort uheld forhindrede imidlertid, at TS020 kørte sejren hjem og i stedet måtte nøjes med en andenplads. Som en af de første racerbiler i historien var udviklingen af TS020 fuldstændig baseret på computerdesign (CAD) og fremstod som en af de mest avancerede racerbiler i verden.

I løbet af ni F1-sæsoner med intensiv konkurrence opnåede Toyota flere pole positions og podiepladser uden dog at komme øverst på skamlen. Men hvert eneste point var hårdt tilkæmpet og resultatet af en stærk holdindsats i skarp konkurrence med verdens bedste racerkørere og teams med mange års erfaring.

Der var mange mindeværdige højdepunkter i Toyotas ni F1-sæsoner. Mika Salo åbnede ballet i 2002 med en imponerende sjetteplads i Toyotas første F1-løb overhovedet. Året efter lå Cristiano da Matta længe forrest i det britiske Grand Prix, og begge biler kvalificerede sig til tredjepladser på startgrid’en i løbet af sæsonen. De bedste resultater kom i 2005 med Ralf Schumacher og Jarno Trulli som kørere af en nyudviklet, konkurrencedygtig racerbil.

Det var sæsonen, hvor Toyota opnåede sin første pole position og den stabile pointhøst førte til en fjerdeplads i konstruktørernes VM som bevis på, at Toyota kunne konkurrere med de bedste i verden.

Et nyt kapitel

Toyota valgte ikke blot at genoptage langdistanceløb i World Endurance Championship (WEC), der omfattede det legendariske 24 timers løb i Le Mans. Toyota gjorde det oven i købet med en racerbil, der gav os mulighed for at præsentere og teste Toyotas hybridteknologi i en ekstrem konkurrencepræget sammenhæng. WEC var kort sagt den perfekte ramme for Toyotas engagement i racing på højeste niveau.

TS030 HYBRID, som TOYOTA Racing udviklede til 2012- og 2013-sæsonen, imponerede en hel motorsportsverden med sin avancerede benzin-hybridteknologi. Ved at lagre energi, der genereres under bremsning i et kraftigt batteri, kunne TS030 HYBRID udvikle et 300 hk el-boost som supplement til benzinmotoren ved acceleration ud af kurverne.


Som resultat af omfattende test i TMG’s vindtunneler var TS030 HYBRID designet så aerodynamisk som muligt til en bred vifte af forskellige baner og udfordringer. De spænder fra 330 km/t på langsiden i Le Mans til snæver kurvekørsel med under 100 km/t på den snoede Interlagos, hvor downforce og vejgreb er nøglen til succes.

Efter to succesrige sæsoner i WEC med fem sejre, seks pole positions samt fire hurtigste omgangstider, starter vi 2014-sæsonen med store forventninger til vores nye WEC-racer: TS040 HYBRID.

TS040 HYBRID repræsenterer den mest avancerede hybridteknologi i dagens motorsport. Den kombinerer hybriddelens 480 hk effekt på alle fire hjul med 520 hk fra den højt ydende 3,7-liters benzinmotor, så køreren har en samlet effekt på 1000 hk til rådighed.

Med sejre i de to første løb i WEC 2014, har TOYOTA Racing fået den bedst tænkelige start på sæsonen. Og med det legendariske Le Mans 24 timer som næste løb i kalenderen, er TOYOTA Racing fuldt fokuseret på at levere en toppræstation i årets største udfordring.