1. Om Toyota
  2. Mere om Toyota
  3. Toyota i Danmark
  4. Karriere i Toyota
  5. Ledige stillinger
  6. Value Chain Used Car Manager

Value Chain Used Car Manager

Skab fremtiden for Toyotas nye brugtbilskoncept - bliv vores nye Value Chain Used Car Manager hos Toyota Danmark i Søborg

Har du solid erfaring fra bilbranchen og interesse i at drive projekter og optimere salgsprocesser? Har du erfaring fra eksisterende brugtbilsbrand-koncepter, og kan lide at skabe solide og gode samarbejdsrelationer?

Vil du være ansvarlig for Toyotas nye certificerede brugtbilskoncept?

Samarbejde og struktur møder kreativitet

Som vores nye Value Chain Used Car Manager vil du være ansvarlig for at implementere og udvikle strategien for vores nye pan-europæiske brugtbilskoncept hos Toyota Danmark. Det handler om at forme både rollen og forretningsområdet ved at definere fremtidens markedskrav og kundebehov.

Du skal drive og skabe fremtidens værditilbud, der sikrer optimering for Toyotas kunder og forhandlere. Med din analytiske tilgang og din indsigt i markeds- og kundeforhold, er det dig, der identificerer, definerer og prioriterer kundernes fremtidige behov samt garanterer en differentiering af produkter og koncepter relateret til brugte biler.

Som Value Chain Used Car Manager skal du udmærke dig i at være ekstremt selvkørende og have solide erfaringer indenfor stakeholder management og projektledelse, da du vil indgå i tæt samarbejde med mange interessenter såsom Toyota Financial Services, det resterende Value Chain team, IT-afdelingen, Toyotas forhandlernetværk – samt det europæiske hovedkontor Toyota Motor Europe i Bruxelles.

Primære ansvarsområder og opgaver

  • At skabe struktur og konsensus om en implementeringsplan, der kortlægger de vigtigste milepæle og interessenter for programmet
  • Opbygning og implementering af generelle standarder for levering af brugtbilskonceptbiler til kunder
  • Sikre høje kvalitetsstandarder i overensstemmelse med Toyotas brand
  • Udvikling af marketingstrategi i samarbejde med marketingafdelingen
  • Ansvar for sourcing og brugtbilslagerstyring i samarbejde med Toyota Financial Services
  • Udvikle og optimere brugtbilsalgsprocesser både online og offline, herunder IT-salgsværktøjer
  • Træning og motivation af salgsmedarbejdere i samarbejde med træningsafdelingen
  • Introduktion og implementering af nye produkter og forretningsmuligheder i dit område


Hvem er du, og hvad skal du tilføre som Value Chain Used Car Manager?

Vi forventer, at du har stor erfaring fra bilindustrien og gerne på et internationalt niveau. Du har en holistisk forståelse af brugtbilsmarkedet og forstår de dynamikker som driver efterspørgslen. Du har stor personlig drivkraft og evne til implementering af processtandarder. Du besidder et overblik, der løbende skaber de nødvendige tilpasninger og ideer til optimering af forretningen.

Som person er det vigtigt, at du har en strategisk tilgang til dit arbejde, og vil være i stand til at tænke langsigtet og prioritere de mest relevante opgaver. Du har en positiv holdning til arbejdet, og kan vende negative situationer til positive resultater.

Vi ser gerne, at du har ledelseserfaring, da du i fremtiden muligvis også vil have ledelsesansvar for dit eget team.

Essentielle kompetencer for succes i stillingen

  • Du har et højt niveau af skriftlig og mundtlig kommunikation på engelsk og dansk
  • Evne til at præsentere komplicerede emner på en motiverende og inkluderende måde. Dette inkluderer verbale og skriftlige præsentationsevner
  • Avancerede færdigheder i Excel og Office 365
  • Du har god finansiel forståelse af en bilforretning
  • Du kan prioritere ressourcer, tid og arbejde på en struktureret og effektiv måde
  • Erfaring med bilsalgssystemer og DMS-systemer, Keyloop DRACAR +, AutoDesktop (eller tilsvarende) vil blive betragtet som en fordel


Er du klar til at tage udfordringen op som vores nye Used Car Manager?

Du vil få muligheden for at arbejde i vores flotte og åbne kontorlandskab i Søborg, hvor du selv kan planlægge din tid og opnå den perfekte balance mellem dit job og din fritid.

Toyota er en virksomhed, der lægger vægt på både værdier og performance, og vores medarbejdere bliver lønnet og belønnet både for deres præstationer og deres evne til at bidrage positivt som kollega.

Vi holder løbende samtaler og ansætter først, når vi fundet det helt rigtige match.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du mere end velkommen til at kontakte Value Chain Manager, Kim Hansen på telefon 44 85 04 01.

Så tøv ikke med at søge allerede i dag! Vi ser frem til at læse dit CV og din motiverede ansøgning!

Value Chain Used Car Manager

Læs opslaget og ansøg direkte.
Opens in new window Søg stillingen her

 

Om Toyota Danmark

Toyota er en global virksomhed med fokus på at skabe bæredygtig mobilitet og en bedre fremtid for alle. Vi mener, at det er vigtigt at tage ansvar for vores planet og arbejde for at reducere vores påvirkning på miljøet. Vi tror på at gøre verden til et bedre sted gennem innovation, bæredygtighed og kvalitet. Det er det, der driver os hver dag.

Vores værdier er grundlaget for alt, hvad vi gør, og er baseret på to grundlæggende principper: respekt for mennesker og kontinuerlig forbedring. Disse principper afspejles i vores måde at arbejde på og vores tilgang til innovation og udvikling.

Vi tror på, at forskellighed er en styrke, og vi arbejder aktivt på at fremme et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere kan trives og bidrage til vores succes, og hvor alle kan føle sig velkomne og respekteret. Vi mener, at det er vores ansvar at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives og kan udvikle sig, uanset deres baggrund, køn, seksuelle orientering, race eller religion.

Så hvis du leder efter en virksomhed, der er drevet af innovation, kvalitet og bæredygtighed, og hvor du vil blive værdsat for din mangfoldighed og unikke perspektiv, så er Toyota det rette sted for dig!