Spørg Toyota Forhandlere og serviceværksteder Book en prøvetur Tilmeld nyhedsbrev

Karrieremuligheder

i Toyota

- lokalt hos Toyota-forhandler, centralt hos Toyota Danmark eller hovedsædet i Bruxelles.

Gør karriere hos Toyota Danmark

Ønsker du at gøre karriere i bilbranchen er Toyota Danmark dit sikre valg. Toyota Danmark har adresse i Søborg og efterspørger løbende nye medarbejdere til diverse stillinger. Ansøgninger til job hos en Toyota-forhandler skal du sende direkte til den pågældende forhandler. Find e-mailadresser og telefonnumre på  Toyota-forhandlere i Danmark her.


Karriere i udlandet - Toyota i Bruxelles

Toyotas europæiske hovedsæde ligger i Bruxelles. Ønsker du at gøre karriere i udlandet, kan du se de aktuelle ledige stillinger her: Stillinger hos Toyota Europe

At være medarbejder hos Toyota Danmark

Toyota Danmarks fremgang bygger ikke blot på gode biler, men også på motiverede medarbejdere, som kan bidrage med deres ideer og energi til vores organisatoriske succes.

Vores positive menneskesyn tager udgangspunkt, i at alle vores medarbejdere trives bedst med motivation, medindflydelse og frihed under ansvar.

Som medarbejder hos os oplever du en organisation, som understøtter dine ambitioner om professionel og personlig udvikling, men det er op til dig selv at tage udfordringerne op, bl.a. gennem en engageret indsats og udtalt vilje til dygtiggørelse.

/
Uddannelsesmuligheder i Toyota

Toyota har tradition for at udvikle sine medarbejdere og er dermed stærkt repræsenteret på uddannelsessiden.

Teknik
Toyota udbyder selv alle former for teknisk uddannelse - såvel lak og karrosseri som teknik.

Når du starter som lærling, er du automatisk hvad vi hos Toyota kalder trin 1-tekniker. Derefter har du mulighed for, i takt med at du uddanner dig, at stige til trin 3-tekniker. Yderligere har vi et omfangsrigt udbud af efteruddannelse, så du hele tiden har mulighed for at opdatere/udvikle din viden.

/

Salg og service
I Toyotas Salgs- og Serviceakademi bliver du tilbudt kurser indenfor salg og service samt lederuddannelser.

Vores servicekurser indeholder alt lige fra garanti- og klagebehandling til aflevering af biler, kundeforståelse og indgående kendskab til Toyotas CS koncept (kundetilfredshed).

Salgsuddannelsen består af et omfattende sælger- og salgschefcertificeringsprogram. Derudover er der løbende mulighed for videre-/efteruddannelse, hvor der ligeledes vil være mulighed for erfaringsudveksling med andre ligesindede i Toyota-organisationen.

/
Vores forventninger til dig som Toyota-medarbejder

Èn af vores grundlæggende filosofier igennem mange år har været at skabe en høj kundetilfredshed ud fra devisen ”tilfredse kunder vender tilbage”.

Vi forventer af dig, at du er:
  • serviceminded
  • vidensøgende og selvstændig
  • effektiv
  • indstillet på at yde dit bidrag til et velfungerende team
  • har humor og godt humør.
Toyota bruger cookies for at kunne tilbyde dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Ved at gå videre på siden accepterer du disse cookie-indstillinger. Læs mere om cookies og hvordan de benyttes på Toyotas hjemmeside under 'Brug af cookies'. Toyota bruger cookies for at kunne tilbyde dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Ved at gå videre på siden accepterer du disse cookie-indstillinger. Læs mere om cookies og hvordan de benyttes på Toyotas hjemmeside under 'Brug af cookies'.