Din Toyota har brug for regelmæssig sundhedspleje!
På dette punkt adskiller Toyota sig ikke fra sin ejer. Du ved selv, hvor vigtigt det er med et godt helbred – jo bedre helbredet er, jo mere kan du byde livet, og jo mere kan du få ud af det. På den ene eller anden måde gør du sikkert en indsats for at holde dig sund og rask. Der er tre gode grunde til også at lade din Toyota gennemgå regelmæssige sundhedstjek:
- For at bevare maksimal ydeevne, sikkerhed og driftsikkerhed
- For at opretholde garantien
- For at opnå en højere brugtvognsværdi
Det betaler sig at holde din bil i form
Faste sundheds- og sikkerhedstjek hos dit autoriserede Toyota- værksted kan sammelignes med et helbredstjek hos lægen. Vores system består af et fuldt sundheds- og sikkerhedstjek, som vi anbefaler, at du får udført for hver 30.000 km eller hvert 2.år (hvad der måtte komme først).
Vi anbefaler også, at olie, oliefilter og friskluftfilter bliver udskiftet midtvejs i perioden mellem to fulde sikkerhedstjek (dvs. efter 15.000 km eller 1 år, efter 45.000 km eller 3 år osv., hvad der måtte komme først), hvor der også udføres en række tjek af bilen.
