Forebyggende sikkerhedskampagne

I en forebyggende sikkerhedskampagne har vi igangsat indkaldelse af et større antal biler, som alle skal have foretaget en ændring ved bilens gaspedal. Alle berørte kunder bør nu have fået direkte besked via Centralregisteret for Motorkøretøjer, om deres bil er omfattet af kampagnen.
Den ændring der skal foretages, har til formål at forhindre et utilsigtet slid af gaspedalens bevægelige led, og varer ca. 30 minutter.

Seneste status

De danske Toyota-serviceværksteder arbejder i øjeblikket på højtryk for at få gennemført ændringen af gaspedalen på de biler, der er omfattet af Toyotas forebyggende sikkerhedskampagne. Brevene til de berørte kunder er udsendt fra Centralregistret for Motorkøretøjer, og på nuværende tidspunkt er der allerede et stort antal af de omfattede biler, som har været forbi værkstedet for at få gennemført ændringen. Toyotas serviceværksteder gør sit yderste for at gennemføre den igangværende kampagne til så lidt ulejlighed for de berørte kunder som overhovedet muligt. Vi vil løbende offentliggøre de nyeste informationer om sikkerhedskampagnen her på siden, og – i tillæg til den meddelelse, som er udsendt til alle berørte kunder fra Centralregistret for Motorkøretøjer, er det ved indtastning af bilens stelnummer mulighed for at kontrollere, om din bil er omfattet af kampagnen.

Der er ingen andre Toyota- eller Lexus-modeller involveret i tilbagekaldelsen. Det er mange biler, vi skal have gennem denne forebyggende sikkerhedskampagne, og vi vil gøre vores yderste for at gennemføre kampagnen så hurtigt og effektivt som overhovedet praktisk muligt. Uanset hvor meget vi bestræber os på en hurtig gennemførelse, beder vi – med baggrund i antallet af biler, der er omfattet af kampagnen, – vores kunder have forståelse for, at der kan forekomme ventetid, som vi beklager meget.

Vi undskylder, at vi er nødsaget til at ulejlige vores kunder i denne sammenhæng, og vi forstår, hvis situationen kan vække bekymring, men vores kunders sikkerhed og tilfredshed er altafgørende for os..

Se indslag fra Go morgen Danmark her

Med venlig hilsen
Toyota Danmark A/S

René Mouritsen

Share this