Årsag til tilbagekaldelsen af Toyota-modeller
Der er tale om en forebyggende reparation af bilerns gaspedal, som over tid kan blive slidt. Som et resultat af dette slid sammenholdt med forskellige betjenings- og vejrmæssige påvirkninger kan der blive skabt en øget friktion i gaspedalens dæmpningsfunktion.
Hvis dette sker, er der mulighed for, at gaspedalen gradvist bliver unormal hård at træde på, langsom til at vende tilbage i udgangspositionen, og i yderste konsekvens og i meget sjældne tilfælde kan den forblive i en delvis nedtrådt position.
Den reparation, der skal foretages, består i at installere en forstærkning ved gaspedalen, der skaber mere plads og dermed nedsætter spændingen mellem gaspedalens dæmpningsfunktion og selve pedalarmen. Dette styrker også kraften på den fjeder, der får gaspedalen til at vende tilbage til udgangspositionen.
Reparationen, der skal foretages, varer ca. 30 minutter.
