Euro NCAP giver den nye Corolla 5 stjerner i sikkerhedstest
Den nye Corolla får topkarakter i sikkerhedstest.
Sjette Toyota, der får 5 stjerner.
Første sedan i C-segmentet, der opnår 5 stjerner.
Toyota opnår flotte resultater i hele Euro NCAP testen (voksen-, børne- og fodgængersikkerhed).
Den 6. Toyota-model med topkarakter
Den nye Toyota Corolla er blevet tildelt de maksimale fem stjerner for voksensikkerhed i den anerkendte Euro NCAP sikkerhedstest.Den 10. generation af Corolla er den første sedan i C-segmentet, der får fem stjerner af Euro NCAP. Den hører samtidig til de sikreste blandt alle karrosserityper i C-segmentet, hvor den for voksensikkerhed scorer hele 34 point. Den nye Corolla er den sjette Toyota-model, der får fem stjerner af Euro NCAP siden Avensis i juni 2003.
Et fornemt selskab
Øvrige Toyota-modeller, der har opnået de maksimale fem stjerner for voksensikkerhed er:- Yaris
- Corolla Verso
- Prius
- Auris
Corolla hører også til C-segmentets bedste inden for børnesikkerhed og fodgængersikkerhed, hvor den fik henholdsvis fire og tre stjerner.
Samlet set er Toyota den bilproducent i Europa, der klarer sig bedst i de forskellige Euro NCAP tests: Seks Toyota-modeller har fået fem stjerner for voksensikkerhed, seks modeller har opnået fire stjerner for børnesikkerhed, og tre modeller har fået tre stjerner for fodgængersikkerhed.Sikker sikkerhed, hvis uheldet er ude
Den nye Corolla er bygget op omkring et kraftigt sikkerhedskarrosseri med et omfattende koncept for passiv sikkerhed. Den fås med op til ni airbags, inkl. knæairbag i førerside, som reducerer risikoen for skader på førerens ben og underkrop i tilfælde af en kollision. Forsæderne er udstyret med 2. generations WIL-system (Whiplash Injury Lessening), som mindsker risikoen for piskesmæld ved en påkørsel bagfra. Selehusker er standard.
Den nye Corolla er udstyret med to ISOFIX-beslag på bagsædet. Topforankring af barnesæder styrker sikkerheden, ligesom forreste airbag, ved passagersædet, kan frakobles, så et bagudvendt barnesæde kan monteres.
Corolla har også har opnået flotte resultater for børnesikkerhed, med fire stjerner og 40 point. Corolla fik tre stjerner og 23 point for fodgængersikkerhed takket være designet af kølerhjelm og front samt den lave placering af motoren, som reducerer risikoen for alvorlige skader ved påkørsel af en fodgænger.
Du kan helt sikkert undgå uheld
Udover den passive sikkerhed har den nye Corolla en bred vifte af features for aktiv sikkerhed, der øger køreglæden og mindsker risikoen for at komme ud for en ulykke. Det nyudviklede for- og baghjulsophæng optimerer stabiliteten og køreegenskaberne plus kørekomforten.
Den nye Corolla har også et effektivt bremsesystem med ABS-bremser, EBD (Electronic Brake force Distribution) og BAS ( Brake Assist System). Endvidere er VSC (Vehicle Stability Control) Standard (afhængig af marked).
Relaterede Links
- Læs mere om Corolla
- Euro NCAP resultater: Læs mere om Corollas sikkerhedsbedømmelse på Euro NCAP's hjemmeside.
