AYGO Lille - men sikker!

En lille bil kan sagtens være en sikker bil. Det blev fastslået med Toyotas nye minibil AYGO, som i 2005 opnåede fire stjerner ud af fem mulige i den internationalt anerkendte Euro NCAP sikkerhedstest. Resultatet understreger AYGO’s position som en af de sikreste biler i klassen af kompaktbiler.

Hvad er Euro NCAP?

EuroNCAP er en organisation der tester de enkelte bilmodellers evne til at beskytte fører og passagerer hvis uheldet er ude. Organisationen blev etableret i 1997, og dens arbejde støttes bl.a. af Den Europæiske Kommission samt myndigheder og forbrugerorganisationer med tilknytning til bilindustrien. FDM er således med i EuroNCAP som dansk repræsentant. Resultaterne af EuroNCAP’s crashtest følges nøje af bilproducenter, motorpresse - og forbrugerne ikke at forglemme. Og på den baggrund er organisationens arbejde blevet en vigtig dynamo for udviklingen af stadig sikrere biler.

En meget realistisk test

EuroNCAP’s crashtest består af to elementer: Bilerne køres med 40% af fronten ind i en barriere med 64 km/t., og de påkøres fra siden med 50 km/t. Barriererne giver efter ved kollisionen så sammenstødet svarer til bil mod bil, og de to testformer rekonstruerer de mest almindelige ulykkestyper, nemlig en kollision mellem to modkørende biler samt en påkørsel fra siden.

Share this
Printet den 9. februar 2012
 

CSS is deactivated in the browser