Biler, der skal skrottes

Udrangerede køretøjer indeholder materialer lige fra stål og gummi, til plastik og opløsningsmidler. Nogle af disse indeholder farlige stoffer, som kan forurene jord og grundvand, hvis en bil blot skrottes uden hensyntagen til miljøet.

Toyotas Eco-VAS (miljøvurderingssystem) sætter mål og forsøger konstant at finde nye muligheder til at begrænse brugen af farlige stoffer, og til at reducere andre former for miljøbelastninger. Systemet forbedres løbende.

EU-direktivet om udrangerede biler (Rådets direktiv om udrangerede køretøjer 2000/53/EC) blev vedtaget af EU-parlamentet og Rådet den 18. september 2000, til at forbedre genanvendelse og nyttiggørelse af udrangerede køretøjer, og til at forbedre miljøpræstationerne hos alle økonomiske interessenter i fremstillingskæden.
Siden hen har næsten alle EU-lande vedtaget lovgivning til implementering af dette direktiv. Direktivet trådte i kraft i Danmark den 01.01.07.

Designet til genanvendelse

Biler indeholder plastikmaterialer, som er svære at genanvende.
Toyota har derfor udviklet et specielt genanvendeligt plastikmateriale, kendt som Super Olefin Polymer, eller TSOP, som kan anvendes til at fremstille kofangere til biler og andre dele, som således kan genanvendes adskillige gange.

I 1997 udviklede Toyota verdens første genanvendelsesteknologi til affaldsgummi.
Gummien kan fjernes fra de udrangerede biler, forarbejdes igen og genanvendes til dørlister og andre dele.

Reservedele bliver ”grønnere”

Batterier, dæk og oliefiltre skal udskiftes i løbet af en bils levetid.

Toyota har derfor etableret et affaldssystem, som indsamler brugte reservedele fra forhandlerne i Europa og får delene sendt tilbage, så de kan genanvendes.
I Tyskland for eksempel blev der indsamlet 230.000 oliefiltre og 25.000 bilbatterier i 2001.

Toyotas ombyttede reservedele omfatter nu airconditionanlæg, kompressorer, servostyringer, topstykker, startere og koblingssæt.

Farlige stoffer

Bly, kviksølv, kadmium og heksavalent chrom er tungmetaller, som på lang sigt er skadelige for miljøet, hvis de nedgraves ubehandlede på lossepladser.

I tråd med EU-direktivet fra 2000 om udrangerede køretøjer, som fra 2003 begrænser anvendelsen af disse farlige stoffer i materialer og bilkomponenter, anvender Toyota nu en række blyfri bildele og anti-korrosionsbelægning, kviksølvfri lamper og kontakter, og asbestfri friktionsmateriale og motorpakninger. Farlige stoffer undgås også i forskellige malinger og opløsningsmidler

Slutningen er en ny begyndelse

Toyota har etableret et teknisk automobilgenanvendelsescenter i Japan, som skal eksperimentere med nye teknikker til ophugning af biler til nyttiggørelse (= termisk genbrug = forbrænding).
Dette har resulteret i oprettelsen af et genanvendelsesanlæg for bilskrot, som i 2001 levede op til Toyotas frivillige mål om at udvikle teknologien til et kommercielt system for at opnå en høj nyttiggørelsesprocent for bilkomponenter.

Selv når Europas udrangerede biler er blevet skrottet og de anvendelige dele er udtaget, vil disse biler stadig efterlade sig 2 millioner tons affald.
Hidtil er dette affald blevet nedgravet på lossepladser eller brændt. Men det europæiske direktiv om udrangerede biler og lossepladser, som er trådt i kraft, begrænser brugen af denne løsning.

I Japan har Toyota udviklet metoder til at anvende visse skumprodukter - som findes i affald fra biler - til at fremstille støjdæmpende produkter.Glasrester kan også genvindes til blandt andet fremstilling af fortorvsfliser. Skotaffald, som ikke kan genanvendes, kan til gengæld nedsmeltes til ekstremt små mængder, inden det deponeres på lossepladser.
Derved reduceres bilens miljøpåvirkning yderligere til gavn for fremtidige generationer.

  • Kom tættere på

    Sammenlign valgte modeller

    Sammenlign valgte modeller og find den rette Toyota til dig

    Ekstraudstyr

    Find udstyret, der gør glæden ved din Toyota endnu større

    Konfigurér en Toyota

    Sammensæt din ideelle bil ud fra Toyotas samlede model- og udstyrsprogram

  • Lidt mere Toyota for pengene...

    Aktuelle kampagner

    Få overblikket over de aktuelle kampagner på nye biler og udstyr

    Finansiering

    Vi tilbyder nogle af markedets ubetinget mest attraktive billån. Se mere og beregn din månedlige ydelse

  • Kontakt os

    Find Toyota-forhandler

    Find din nærmeste forhandler og få en prøvetur

    Få en prøvetur

    Bestil en prøvetur hos din Toyota-forhandler og oplev glæden ved at køre Toyota

    Toyota Service

    Vælg et autoriseret Toyota Værksted, når din Toyota skal til service. Det giver tryghed

    Toyota på FACEBOOK

    Mød Toyota på Facebook og giv os et par ord med på vejen

  • Mere information

    Finansiering

    Vi tilbyder nogle af markedets ubetinget mest attraktive billån. Se mere og beregn din månedlige ydelse

    Spørg Toyota

    Send dit spørgsmål, og få svar fra din lokale Toyota-forhandler eller -serviceværksted

    Se brochure

    Genvej til alle brochurer med modeller, udstyr, priser og meget mere

    Nyhedsbrev

    Få nyt om Toyota-modeller, kampagner, motorshows, konceptmodeller og meget mere på mail