Alternativ til de kendte brændstoffer
Toyota har ført an i udviklingen af en række af disse alternative, mere miljøvenlige teknologier, som løsninger til at opnå bæredygtig mobilitet. Og vi har allerede bevist, at innovative løsninger ikke bare behøver være teori.
Hydrogenbrændselsceller – så rene som vand
En af de mest lovende teknologier, som er udviklet til at anvende alternativ energi, er ”brændselsceller”. En brændselscelle fremstiller elektricitet til at drive en elektrisk motor ved hjælp af en kemisk reaktion mellem brint og ilt.Derudover vil en brændselscelle i princippet ikke afgive hverken CO2 eller andre skadelige emissioner – det eneste restprodukt er vand.
Desværre kan vi endnu ikke producere brint, uden også at udlede CO2.
Mere end 15 års forskning
Vi har forsket i brændselsceller siden 1992 og er overbeviste om, at brændselscelledrevne biler bliver den vigtigste energikilde for fremtidens mobilitet.Biler, som er udstyret med brændselsceller og som anvender Toyotas Hybridteknologi, har 2-3 gange så høj ydeevne i forhold til benzindrevne biler med hensyn til Well-to-wheel (tank-til-hjul) effektivitet.
Verdens første
I 2002 var Toyota den første bilfabrikant i verden, som markedsførte brændselscellehybridbiler (Fuel Cell Hybrid Vehicles, FCHV) i Japan og i USA.Disse biler er udstyret med Toyota brændselscelle-stak, som er udviklet af Toyota.
Fuld markedsføring af brændselscellebiler forudsætter dog, at der etableres et forsyningsnet af brint, svarende til det vi i dag har for benzin og diesel - en massiv og dyr investering.
Men selvom markedet for brændselscellerbiler er begrænset i nærmeste fremtid, er disse bilers potentiale ubestridt.
Den ultimative miljøbil
Vi har i gennem nogen tid eksperimenteret med en række andre kilder af renere brændstof i håbet om at fremstille den ultimative miljøbil.Vi har eksempelvis forsket i komprimeret naturgas i mere end to årtier. Sammenlignet med konventionelle diesel- og benzinbiler udleder naturgas meget små mængder af partikelstoffer og meget mindre kuldioxid (CO2).
Men komprimeret naturgas kræver meget store tanke til opbevaring af brændstoffet og har tilbøjelighed til at yde mindre kraft end konventionelle fossile brændstoffer.
Dette begrænser indtil videre dets langsigtede anvendelsesmuligheder til at omfatte meget specifikke anvendelsesområder, som bus eller taxatransport i bycentrene.
Gas-to-Liquid (gas-til-væske) – et syntetisk dieselbrændstof fremstillet af komprimeret naturgas – er et andet lovende alternativ, da det anvender det allerede eksisterende dieselbrændstofs egenskaber. Det har de fordele, at emissionsniveauet reduceres, og at brændstoføkonomien forbedres svarende til de nyeste clean dieselmotorer – som Toyota D-CAT.
