Verden åbner sig
Toyota har rejst sig fra det industrielle kaos i efterkrigstidens Japan og er blevet landets største bilproducent med en hjemmemarkedsandel på mere end 40%. I 1980 kørte Toyota i Japan bil nr. 30 million af samlebåndet, og ved indgangen til det nye årtusinde var dette tal steget til 100 millioner. Uden for Japan begyndte Toyota at indtage nye markeder i slutningen af 1950'erne. De første Toyota Crown-modeller kom til USA i 1957. Omkring 1965 og med en bil som Corolla havde Toyota opbygget et stærkt ry for service og kundetilfredshed, og salgstallene begyndte at nærme sig de hjemlige amerikanske producenters. l starten af det nye årtusinde rundede det årlige salg af Toyota-biler i USA 2,5 millioner styk svarende til en markedsandel omkring 15 %. Idag er Toyota verdens største bilproducent.

