Ny Toyota Sportsvan 2010

Stadig stor på alle leder og kanter
Varerummet i den nye Sportsvan måler op til 1.530 mm i længden, 1.320 mm i bredden og 1.020 mm i højden. Og med en læssehøjde på 700 mm er der nem og ubesværet adgang til det store og regulære varerum.

Et endnu mere komfortabelt forspring
Den velafstemte undervogn og de kraftfulde, men dog lydsvage, motorer giver suveræn kørekomfort. Du sidder godt i de store, ergonomiske og højdejusterbare sæder, og rattet kan indstilles, så det passer endnu bedre til din kørestilling. Der er sørget for masser af rum, bokse og fralægningsplads til de mange småting, der hober sig op i løbet af dagen.
De nye stærke, smidige og støjsvage dieselmotorer leverer masser af motorkraft i form af imponerende drejningsmomenter på hhv. 310 Nm (126 hk version) og hele 340 Nm på topversionen (150 hk version) nu med automatgear, så her er bestemt ikke lagt en dæmper på kraftudfoldelsen. Dieselmotorerne leveres, som standard, med dieselpartikelfilter (DPF) og 150 hk versionen desuden med Toyotas unikke D-CAT-teknologi (Diesel Clean Advanced Technology), som afgiver væsent-ligt mindre kvælstofilte (NOx) og skadelige partikler (PM) end nogen anden motor på markedet i dag.
