Om Toyota

27-11-2011 Toyota navngiver ny sportsvogn GT 86

Kort tid før Toyota for første gang viser sin nye sportsvogn frem på Tokyo Motor Show i Japan, løfter den japanske bilgigant nu både sløret for navn og udseende på den baghjulstrukne drømmebil.

Hvad skal barnet, bilen eller rettere sportsvognen hedde? Der har været mange gisninger om navnet på Toyotas nye sportsvogn, som har verdenspremiere i december på Tokyo Motor Show i Japan. Nu løfter den japanske bilgigant for første gang sløret for både navn og det endelige design på den dynamisk og aggressivt udseende sportsvogn.

Toyota GT 86 er navnet på den længeventede baghjulstrukne drømmebil fra verdens største bilproducent. Med lange ekstremt skarpe linjer, der strækker sig aerodynamisk fra fronten langs siden med de rammeløse døre til den frække bagspoiler, viser Toyota sig fra sin allerbedste side. Sportsvognen er da også verdens mest kompakte fire personers sportsvogn med sine 4,24 meter i længden, 1,285 meter i højden og en akselafstand på 2,57 meter.

GT 86 er designet til at give føreren en ultimativ køreoplevelse. Både motor, gearkasse og kørestilling ligger så lavt og langt tilbage i bilen som muligt for at optimere balancen, der rammer noget nær det perfekte med en vægtfordeling på 53-47 og et tyngdepunkt kun 475 mm over jorden.

Kraftfuld boxermotor

Motoren i GT 86 er resultatet af et succesfuldt udviklingssamarbejde mellem Subaru og Toyota, som hver især har bidraget med ekspertise til at udvikle den optimale motor. Og det må man sige er lykkedes med den kraftfulde 2.0 liters benzindrevne boxermotor tilført Toyotas effekt- og moment-optimerende D-4S teknologi.

På den måde bliver bilen skudt af sted i en kraftfuld acceleration af de 200 hestekræfter ved 7.000 omdrejninger og med et drejningsmoment på 205 Nm ved 6.600 omdrejninger. Det skulle tilfredsstille de fleste bilentusiaster, for hvem dét at køre er forbundet med en oplevelse og ikke bare som en nødvendighed.

Der er gjort meget for at holde vægten på den nye sportsvogn fra Toyota nede. Sammenholdt med det ultra lave tyngdepunkt, det dobbelte whisbone baghjulsophæng samt de store kraftfulde ventilerede skivebremser på alle fire hjul får føreren mulighed for at opleve og udforske den rene sportsvogns adrætte og dynamiske køreegenskaber.

Det er muligt at vælge enten sekstrins manuelt gear eller sekstrins automatgear. Den korte, sportsgearstang gør det manuelle gearskifte hurtigt og præcist, mens automatgearet bliver styret af et paddelskifte ved rattet.

Designmæssig perle

Designmæssigt er GT 86 en perle. Toyotas nye designlinje overlader intet til tilfældighederne. Den store lavt placerede frontgrill giver bilen et særligt aggressivt og sportsligt udseende. Sammen med de store 17” alufælge, bagspoileren, dobbeltudstødningen og det specialdesignede logo med påskriften ”86” efterlader Toyotas sportsvogn indtrykket af, at der her er tale om en potent bil i særklasse.

I kabinen med det mørke loft og de røde syninger i polstringen kræser Toyota for føreren, som kan glæde sig til at tage plads i de helt rigtige ergonomiske sportssæder med den rette støtte både under kraftfulde accelerationer og i skarpe sving. Læderrattets diameter på 365 mm er det mindste rat nogensinde i en Toyota, mens instrumentpanelet rummer en særlig stor omdrejningstæller, der bliver fremhævet med lys baggrund. Pedalerne i bilen er naturligvis i letvægts aluminium. Derudover byder kabinen på innovativt udstyr som fx interaktivt multimedie-system med navigation og trådløs integration af mobiltelefonen.

Selv om GT 86 introduceres som verdens eneste sportsvogn med front boxermotor og baghjulstræk, er det langt fra den første med den kombination. Den ære tilfalder Toyotas to-cylindret boxermotor kaldet Sports 800, som den japanske bilproducent begyndte at udvikle for snart 50 år siden i 1962. Siden da har Toyota fortsat udviklingen af spændende biler med frontmotor og baghjulstræk samt med fuld fokus på at give føreren en særlig oplevelse.

En af grundstenene blev den smukke Toyota 2000 GT Coupé, som første gang blev vist på Tokyo Motor Show i 1965. Den var med til at grundlægge Toyotas mangeårige ry som en af verdens førende producenter af sportsvogne.

Inspireret af Corolla Levin AE 86

Toyota Celica, Toyota Supra og Toyota MR2 fulgte efter. Sidstnævnte MR2 opnåede et fortjent ry som en af de bedste sportsvogne nogensinde. Alligevel er det Corolla Levin AE 86, der har givet inspiration til Toyotas nye GT 86.

Den gamle Corolla Levin AE 86 blev produceret i 1983-87 og var enhver rally-entusiasts drøm med frontmotoren, baghjulstrækket, den kompakte form, den lette vægt, den perfekte balance og den overlegne motorkraft. En på alle måder genial letvægtsmaskine, som på mange måder har inspireret under udviklingen af Toyotas nye GT 86.

GT 86 er i de senere år blevet vist frem i forskellige konceptudgaver med navnet FT-86. Den endelige produktionsklare udgave af sportsvognen GT 86 får officiel verdenspremiere i december på Tokyo Motor Show i Japan. Toyota GT 86 introduceres i Danmark i løbet af sommeren 2012. De danske priser kendes endnu ikke.

Anmeld siden

(1)

  • Find den rigtige ny Toyota

    Sammenlign valgte modeller

    Sammenlign valgte modeller og find den rette Toyota til dig

    Konfigurér en Toyota

    Sammensæt din ideelle bil ud fra Toyotas samlede model- og udstyrsprogram

    Ekstraudstyr

    Find udstyret, der gør glæden ved din Toyota endnu større

  • Lidt mere Toyota for pengene...

    Aktuelle kampagner

    Få overblikket over de aktuelle kampagner på nye biler og udstyr

    Finansiering

    Vi tilbyder nogle af markedets ubetinget mest attraktive billån. Se mere og beregn din månedlige ydelse

  • Kontakt Toyota

    Spørg Toyota

    Send dit spørgsmål, og få svar fra din lokale Toyota-forhandler eller -serviceværksted

    Find Toyota-forhandler

    Find din nærmeste forhandler eller værksted

    Bestil prøvetur

    Bestil en prøvetur og oplev glæden ved at køre Toyota

    Toyota Værksted

    Vælg et autoriseret Toyota Værksted, når din Toyota skal til service eller reparation. Det giver tryghed

    Toyota Danmark

    Har du spørgsmål til Toyota, som din autoriserede forhandler ikke kan besvare?

  • Mere information

    Nyhedsbrev

    Få nyt om Toyota-modeller, kampagner, motorshows, konceptmodeller og meget mere på mail

    Se brochure

    Genvej til alle brochurer med modeller, udstyr, priser og meget mere

    Toyota på FACEBOOK

    Mød Toyota på Facebook og giv os et par ord med på vejen

Dine biler

Dine gemte biler

Dine øvrige biler

Del dette med dine venner