1. 2. 2010 Beskrivelse af årsagen til problemet med Toyotas gaspedal

I tillæg til vores pressemeddelelse dateret den 29. januar 2010 er der nu skabt overblik over hvilke forhold, som forsager problemet.

Over tid kan en gaspedal blive slidt. Som et resultat af dette slid sammenholdt med forskellige betjenings- og miljømæssige påvirkninger kan der potentielt blive skabt en øget friktion i gaspedalens dæmpningsfunktion. Hvis dette sker, er der mulighed for, at gaspedalen i værste fald bliver unormalt hård at træde på, langsom om at vende tilbage i udgangspositionen, og i yderste konsekvens kan den forblive i en delvis nedtrådt position.

Den reparation, der skal foretages, består i at installere en forstærkning ved gaspedalen, der skaber mere plads og dermed nedsætter spændingen mellem gaspedalens dæmpningsfunktion og selve pedalarmen. Dette styrker også kraften på den fjeder, der får gaspedalen til at vende tilbage til udgangspositionen.

Øvrige informationer i pressemeddelelsen udsendt den 29. januar 2010 er uændrede, og vi vender snarest muligt tilbage med yderligere konkrete informationer, så snart vi modtager dem.

Venlig hilsen
Toyota Danmark A/S

René Mouritsen

Share this
Printet den 4. februar 2012
 

CSS is deactivated in the browser