Toyotas forhandlere og Toyotas værksteder kan endnu engang glæde sig over at have Danmarks mest tilfredse kunder. Det viser helt friske tal fra FDM's AutoIndex 2012, der er den største tilfredshedsundersøgelse i bilbranchen i Danmark, og som FDM har gennemført i samarbejde med konsulentfirmaet Loyalty Group.
Over 27.000 brugere har svaret på spørgsmål om tilfredsheden med deres bil, og for 10. år i træk indtager Toyota førstepladsen som det bilmærke, der både har de mest tilfredse værkstedskunder, og det bilmærke, hvor kunderne er mest tilfredse med forhandleren. Vi takker alle vores kunder for den fortsatte store tillid til Toyota som billeverandør.
Se Toyotas historiske placeringer i AutoIndex i nedenstående skema.
I AutoIndex fremhæver Toyota-kunderne blandt andet:
- Imødekommende og professionelt personale
- Troværdig og professionel rådgivning før, under og efter køb af bil
- Høj standard i showroom og kundeområde
- Høj kvalitet og service på værkstedet uanset bilens alder
- Imødekommenhed og problemløsning på værkstedet
- Overholdelse af aftaler, når bilen er på værksted




